DANSK MEDICINHISTORISK ÅRBOG

Indhold 2011

Dansk Medicinhistorisk Årbog udgives hvert år i samarbejde mellem Dansk Medicin-Historisk Selskab, Jydsk Medicinhistorisk Selskab og Medicinsk Historisk Selskab på Fyn.

Den aktuelle årbogsredaktion (pr. 1. maj 2009):

- Nils Rosdahl, København

- Gerda Bonderup, Århus

- Claus Fenger, Odense

- Bernard Jeune, Odense
- Per Vestergaard, Århus

- Ole Sonne,Århus
- Anne Dorthe Suderbo, København

Årbogen er nu udgivet i 35. årgang og omfatter en lang række interessante artikler med medicinhistorisk indhold.

Som medlem i ét af de tre selskaber får man gratis udleveret/tilsendt bogen i slutningen af året.

Nyhed! Udvalgte tidligere årganges artikler fås nu som pdf-fil eller e-paper.

Se nedenfor (Århbogen 2005, 2007, 2008, 2009 og 2010).

Manuskriptvejledning for Dansk medicinhistorisk Årbog

Vejledning som pdf-fil til download - tryk her

Indledning
Dansk medicinhistorisk Årbog (Årbogen) udkom første gang 1972 og er siden 1974 udgivet af Dansk Medicinsk-historisk Selskab, Jysk Medicinhistorisk Selskab og Syddansk Medicinhistorisk Selskab (tidligere Medicinsk Historisk Selskab på Fyn) i forening. Selskaberne udpeger redaktionen.
Årbogen optager videnskabelige original- og oversigtsartikler om medicinhistoriske emner i vid forstand. Også mere causerende, anekdotiske eller debatprægede artikler kan optages. Manuskripter vurderes af eksterne bedømmere udpeget af redaktionen. Det er alene redaktionen, som træffer afgørelse om artiklers antagelse, revision eller afvisning. Redaktionens afgørelse er endelig.

Indsendelse af manuskripter
Manuskripter sendes på elektronisk form til en af årbogens redaktører. Disses adresser kan findes på de medicinhistoriske selskabers hjemmesider.

Fremsendelsen skal bestå af tre dele:
        I    Følgebrev
        II    Manuskript
        III    Tabel- og figurmateriale

Ad I Følgebrev
Manuskriptet vil kun blive bedømt, såfremt det ikke samtidig er indsendt til andre tidsskrifter. Dette udelukker ikke optagelse af manuskripter, som tidligere er blevet trykt eller afvist af et andet tidsskrift. I følgebrevet anføres, hvis dele af manuskriptet indgår i en anden publikation, eller hvis manuskriptet som helhed har været publiceret andetsteds (dobbeltpublikation). Følgebrevet skal endvidere indeholde en erklæring om, at alle forfattere har medvirket og godkendt artiklen, samt om der foreligger interessekonflikter og i givet fald hvilke. Følgebrevet skal også indeholde tydelig postadresse, telefonnummer og e-post-adresse på den korresponderende forfatter.

Ad II Manuskript
Manuskriptet indsendes i elektronisk form. Dette kan ske på cd-rom eller som vedhæftet fil i e-post. Kravene til manuskriptets opbygning fremgår af nedenstående.

Ad III Tabel- og figurmateriale
Tabel- og figurmateriale indsendes ligeledes i elektronisk form. Dette kan ske på cd-rom eller som vedhæftede filer i e-post (se nedenfor).

Manuskriptet

Manuskriptet opbygges på følgende måde:

1.    Titelark
2.    Artikeltekst
3.    Litteraturreferencer
4.    Evt. slutnoter
5.    Engelsk resume
6.    Tabel- og figurtekster
7.    Kortfattet curriculum vitæ for alle forfattere

Ad 1. Titelark
Titelarket skal indeholde:

En kort og informativ titel. Underoverskrift kan evt. benyttes.
En kort titel på højst 50 tegn incl. mellemrum til brug som løbende titel i sidefoden.
Forfatternes navne, korrespondanceadresse og e-post-adresse.

Ad 2. Artikeltekst
Årbogen optager forskellige artikeltyper, og artiklens opbygning varierer i henhold til genren. Uanset artikeltype lægges der vægt på en klar og stringent, men også letlæst og gerne underholdende fremstilling. Unødig brug af fagjargon og specialespecifikke forkortelser bør undgås (forkortelser bør så vidt muligt indskrænkes til et minimum), således at artiklen kan læses med udbytte også af personer uden sundhedsvidenskabelig baggrund. Teksten opdeles i mindre afsnit med hver sin overskrift. Der kan anvendes overskrifter på to niveauer, som tydeligt skal fremgå af manuskriptet gennem størrelsen på den anvendte font.

Taksigelser bringes som sidste afsnit af artikelteksten og bringes i petit uden separat overskrift.

Ad 3. Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger nummereres i den rækkefølge, de optræder i teksten. Hver litteraturhenvisning nummereres kun én gang. Litteraturhenvisninger angives ved referencetallet i firkantet parentes før punktum. Ved henvisning til specifikke sider anføres sidetallet efter henvisningsnummeret: [4 s. 27–28]. Ved flere henvisninger samme sted i manuskriptet anføres: [3,4,8]. Ved mere end to fortløbende henvisningsnumre anføres de som et interval: [6–9].
Henvisninger, som alene citeres i slutnote, tabel- eller figurtekster, skal nummereres i overensstemmelse med den pågældende slutnotes, tabels eller figurs første optræden i teksten.
Litteraturhenvisninger udformes i henhold til Vancouver-formatet (se www.icmje.org samt nedenfor). Årbogen afviger dog på følgende punkter fra icmje:

Optræder der flere end tre forfattere på en publikation, anføres kun de tre første forfatternavne efterfulgt af et »et al.«.
I angivelsen af tidsskrifter anvendes ikke heftenummer, men kun bind- og sidenumre (se nedenfor).

Tidsskrifters navne forkortes i overensstemmelse med Index Medicus (www.nlm.nih.gov). Navne på tidsskrifter, som ikke indgår i Index Medicus, skrives helt ud.

Litteraturhenvisninger skrives på følgende måde:

Tidsskriftsartikel:
Nielsen FC, Borregaard N, Skakkebæk NE et al. Det nye medicinske paradigmeskift. Bibl Læger 2003;195:64–89.
Genter P, Sonne T. Forebyggelse af rygning blandt børn og unge med udgangspunkt i skolebaserede programmer. Ugeskr Læger 2004;166:3702–6.

Bog:
Hansen TL, Moodyson J. The strange case of medical science. Hamburg: Springer Verlag, 2001.

Kapitel i en bog (herunder en årbog):
Cole TJ. Weight-stature indices to measure underweight, overweight, and obesity. I: Hines JH, ed. Anthropometric assessment of nutritional status. New York: Wiley-Liss, 1991;83–111.

Avisartikel:
Ebbensgaard I. Bump og chikaner giver sikrere veje. Politiken 2004, 8. november, 1. sektion: 5.

Navne i selve artikelteksten skrives dog på ”normal” vis (f.eks. F.C. Nielsen, N. Borregaard og N.E. Skakkebæk).
Der lægges vægt på, at artiklen indeholder en passende mængde henvisninger til originallitteratur og ikke kun til andre oversigtsartikler.

Ad 4. Evt. slutnoter
Slutnoter kan anvendes for at supplere artikelteksten med uddybninger eller mere specifikke kommentarer, f.eks. oplysninger om personer, teorier, hændelser med mere, som er nævnt i teksten, men ikke fundet egnet til nærmere beskrivelse i selve artiklen. Notehenvisninger anføres som notetallet i superskript, f.eks. »... hjerneskalslæren blev udviklet af den tyskfødte læge Frantz Joseph Gall2«, og noten kan så indeholde en kort beskrivelse. Der skelnes mellem noter og litteraturhenvisninger. I noter anføres også henvisninger til arkivalier, radio- og TV-udsendelser samt fra internettet med angivelse af dato.

Ad 5. Engelsk resume
Der skrives en engelsk (britisk engelsk) sammenfatning på 10-15 tekstlinjer (max. 200 ord). Det engelske resume indledes med forfatternavn(e) samt den oversatte artikeltitel.

Ad 6. Tabel- og figurtekster
Tabeller/figurer nummereres fortløbende i den rækkefølge, hvori de nævnes i teksten. Tabeller og figurer (herunder fotografier, stik, stregtegninger og grafer) følger hver deres nummerering. Den omtrentlige placering af tabeller og figurer angives med udhævet skrift i manuskriptteksten.
Tabel-/figurteksten skal rumme en kort og præcis angivelse af tabellens/figurens indhold. Teksterne indføres med tydelig nummerangivelse sidst i manuskriptet. Alle illustrationer ledsages af en kildeangivelse i parentes. Engelske tabel- og figurtekster er ikke tilladt.

Ad 7. Curriculum vitæ (cv)
Årbogen indeholder CV for alle forfattere. Disse må højst være på 500 tegn inkl. mellemrum og skal indeholde e-post-adresse og postadresse.

Tabel- og figurmateriale
Tabeller og figurer fremsendes digitalt. Digitale billeder indsendes separat som raw-, jpg-, gif- eller tif-filer og skal være mindst 2.100 × 1.600 pixel (tre megapixel). Af hensyn til den videre billedredigering foretrækkes figurer i raw-formatet.
Tabeller og figurer forsynes med tydelige numre (arabertal), som kommunikerer med de ledsagende billedtekster sidst i manuskriptet.
Årbogen lægger stor vægt på visuel formidling, og forfattere opfordres derfor til at medsende egnet illustrationsmateriale i tilstrækkelig høj opløsning og så vidt muligt i flerfarvet udgave. Det er forfatterens ansvar at indhente de fornødne tilladelser samt kreditere hver enkelt illustration korrekt. Forfatteren skal ikke blot have tilladelsen til, at figuren bringes på trykt form men også på elektronisk form, idet årbogen lægges på nettet som en pdf-fil et år efter udgivelsen. Årbogen kan ikke påtage sig udgiften til royalty/indkøb af egnede højopløselige filer.

Sproglige retningslinier
Årbogens regler for dansk retskrivning følger seneste udgave af Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn. Artikler på svensk eller norsk kan dog undtagelsesvist optages.
Redaktionen tilstræber, at artikler er læseværdige for læsere uanset disses faglige baggrund, så der bør søges formuleringer, der undlader meget specifikke fagudtryk. Hvis sådanne skulle være nødvendige for en fuldstændig forståelse, kan de anføres efter den mere almindelige beskrivelse i parentes.
Latinske/græske ord, som har dansk endelse eller er sammenstillet med danske adjektiver, staves på dansk. Hvis ordene anvendes i den originale form, kan den latinske/græske stavemåde benyttes.
Alle tal og ordenstal til og med ti skrives med bogstaver. Der er dog følgende undtagelser: ved bindestreg, hvor der altid anvendes tal [2–4, 6–13] samt ved forkortelser, hvor der altid anvendes tal (5 min, 7 mio.). Regenter nummereres med arabertal efterfulgt af punktum (f.eks. Christian 4.).
Citater bør bringes på originalsproget og markeres med anførselstegn og efterfølgende referencenummer. Udeladelser i en citeret passage markeres med […]. Originalcitatets ortografi respekteres. Såfremt der citeres på andre sprog end svensk, norsk eller engelsk, skal en dansk oversættelse fremgå i parentes. Såfremt man ikke ønsker at oversætte en oversættelse (f.eks. skrev Hippokrates næppe på engelsk) skal det fremgå af citatet, at der citeres fra en oversættelse.
Bogtitler nævnt i artikelteksten angives i anførselstegn, medens tidsskrifttitler kursiveres.
Personnavne angives i normal skrift (ikke versaler eller kursiv). Afdøde/historiske personer ledsages som hovedregel af fødsels- og dødsår i parentes, første gang vedkommende nævnes. For nulevende personer angives fødeår som: (f. 1942).

Boganmeldelser
Redaktionen vil sørge for at få anmeldt modtagne bøger af medinhistorisk interesse. Redakionen modtager desuden gerne anmeldelser og autoreferater af bøger og afhandlinger med et medicinhistorisk indhold. Anmeldelsen skal indeholde forfatternavn(e), titel, forlag, udgivelsesår, sidetal, pris, ISBN-nr., selve anmeldelsen, samt navn og tilhørssted for anmelderen. En boganmeldelse bør ikke overskride 4400 tegn incl. mellemrum. Anmeldelsen bør være vedlagt en højopløselig skanning af bogens omslag.

Særtryk
Hver forfatter modtager to eksemplarer af årbogen. Hovedforfatteren kan få tilsendt artiklen digitalt. Særtryk kan ikke leveres, men alle forfattere kan modtage fem eksemplarer af årbogen mod betaling af forsendelsesomkostningerne.

Tidsfrister

Årbogen udkommer hvert år omkring 1. december. Manuskripter til årets udgivelse skal være redaktionen i hænde senest 1. april samme år.


Revideret 01.11.2011

 

---

Her er indholdet af 2011-udgaven:

Her er indholdet af 2010-udgaven:

NB! Årbogen 2010 findes i elektronisk udgave som e-paper (pdf).

Tryk på det animerede ikon for at se og downloade bogen:

Indhold

Johannes Brix

Den første lovgivning for læger i Danmark - dens mulige forbillede og tilblivelse

 

Anders Frøland

Odenius og Löwegren, Celsus og Hippokrates. Lidt om Lunds medicinske fakultet omkring år 1910

 

Svend Norn, Henrik Permin, Poul R. Kruse og Edith Kruse

Ambroise Paré (1510-1590)

Træk af kirurgfagets historie og dets medikamentelle aspekter

 

Anders Frøland

Thukydid: Pesten i Athen i 430 før vor tidsregning. Et skridt på Athens vej mod undergangen som stormagt

 

Per Vestergaard

Melankoli og depression - fra galskab til folkesygdom

 

Søren Hess

Et strålende speciale

Glimt af nuklearmedicinens historie i Danmark

Ib Søgaard og Sven W. Topp

Radiumstationen på Mors

Erik Bredmose

Da polio-epidemien kom til Grønland

 

 

Her er indholdet i 2009-udgaven:

NB! Årbogen 2009 findes i elektronisk udgave som e-paper (pdf).

Tryk på det animerede ikon for at se og downloade bogen:

Indhold

 

Inge Mønster-Kjær

Thomas Bartholin, teologisk anatomi i 1600-tallet - religion og videnskab i dansk medicinhistorie

 

Henrik Permin og Peter Wagner

Baggrunden for opførelsen af Bispebjerg Hospital - et hospital med lys, luft og grønne omgivelser

 

Søren Voigt

Smilehuller. Om Rudolph Berghs studier af prostituerede kvinders genitale anatomi

Ditte Wonsyld

En uforudsigelig sygdom. Lægernes tiltag under og efter koleraepidemien i Købernhavn 1853

Svend Norn, Henrik Permin, Poul R. Kruse og Edith Kruse

Fra pilebark til acetylsalicylsyre

Sidsel Hald Rahlf

Brugen af hudtransplantation ved behandling af brandsår 1870-1960

Lars Ole Andersen

Aspekter af psyke-krop forholdet i medicinhistorisk perspektiv. Historieskrivninger, begrebshistorie og den påvirkelige krop

Annette Fröhlich og Karin Garde

Bergen 3. - 5. juni 2009. Indtryk fra og orientering om The XXII Nordic Congress on the History of Medicine

Her er indholdet i 2008 udgaven:

NB! Årbogen 2008 findes i elektronisk udgave som e-paper (pdf).

Tryk på det animerede ikon for at se og downloade bogen:

Indhold

Annette Fröhlich

Terra Sigillata - Et lægemiddel igennem årstusinder

 

Sven Norn, Henrik Permin, Edith Kruse og Poul H. Kruse

Kviksølv - et centralt stof i medicinens og alkymiens historie

 

Torsten Sørensen

Træk af ovariotomiens historie

 

Bernard Jeune og Hans Christian Petersen

Buffon, 1700-tallets leder af 'Jardin du Roi' - det medicinske fakultets konkurrent i Paris

 

Jean-Marie Robine, Hans Christian Petersen og Bernard Jeune

Buffon og arternes levealder i historisk belysning

 

Svend Erik Hansen

Udvikling af binyrebarkens hormoner til lægemidler. Samspillet mellem klinik, akademisk forskning, lægemiddelindustri og offentlighedens forventninger.

 

Niels Rosdahl

En international lægekomissions medvirken til at afdække sandheden om likvideringen af polske officerer fundet i massegrave ved Katyn i foråret 1943; en dansk deltager, Helge Tramsen (1910-1979), og hans biografi

Her er indholdet af 2007 udgaven:

NB! Artiklerne findes i elektronisk udgave (pdf). Tryk på de enkelte titler for download.

Jesper Vaczy Kragh:
Sidste udvej? Træk af psykokirurgiens historie i Danmark

Ib Søgaard:
En kongelig øjenlæsion

Kjartan Seyer-Hansen:
Træk af åreladningens historie i Danmark

Jeanne G. Christensen og Henrik Permin:
Fnat og syfilis - aspekter af behandling af hud- og kønssygdomme på Københavns Kommunehospital 1863-92

Niels Kristoffer Jensen:
Knud Faber og Parisermedicinen i 1800-tallet

Jürgen Hansen og Verner Andersen:
Apoteket i Broager. Den problemfyldte vej til oprettelsen af et apotek på Broagerland

Poul R. Kruse, Edith Kruse, Svend Norn og Henrik Permin:
Billeder fra Delfin Apoteket i København

Her er indholdet af 2006 udgaven:

Anders Frøland:

Lægen Émile Littré, Hippokates' franske udgiver og oversætter

Elisabeth Schultz-Larsen og Henrik Permin:

"Aldrig færdig - Altid på vej" - Professor, overkirug Peter Kisby Møller's (1847-1940) erindringer fra studierejser i 1876 til London og Paris og i 1890 til Berlin

Nils Rosdahl og Anne Hardy:

Skabelse af tillid til biologiske produkter; Thorvakd Madsen og international sundhed mellem de to verdenskrige

Aja Høy-Nielsen: Vejen dertil. Om biografien:

Emil Cold 1865-1953, læge i Esbjerg - lægen og mennesket, tiden og stedet

Metodologiske bidrag:

Martin Pelle Winther-Rasmussen:

Note fra medicinhistoriens tusmørkeland: Skiftende grænser mellem discipliner

Svend Norn, Poul R. Kruse og Edith Kruse:

Træk af den subkutane injektions historie

Henrik Permin og Sven Erik Hansen:

Fra bade- og masageklinik til idrætsafdeling - Reumatologisk afdeling på Bispebjerg Holspital 1913 til 2006

Christian Brahe Pedersen og Frank Mirz:

Da Cochlear Inplant kom til Danmark og de døve blev hørende

Albert Gjedde:

PET i Århus: Et laboratoriums tilblivelse

Her er indholdet af 2005 udgaven:

NB! Artiklerne findes i elektronisk udgave (pdf). Tryk på de enkelte titler for download.

Anders Frøland:

Hippokrates' skrift om lægen og
Hippokrates og de syv kompetencer

 

Petrine Bröchmann:
Lægerne i antikkens Rom og synet på dem

Ib Søgaard:
Severin Nordentoft. Pioner, kirurg, radiolog og forfatter

Mogens Norn:
Heerfordt’s Glaukom teori

Henrik Permin, Palle Petersen og Niels Højby:
Det sidste tilfælde af kopper i Danmark og de organisatoriske forhold i 1970

Christian Brahe Pedersen:
Efterblødninger ved fjernelse af mandler i Danmark i 1900-tallet

Poul Kruse:
De københavnske sygehusapoteker og deres faglige betydning

Svend Norn, Poul R. Kruse og Edith Kruse:
Opiumsvalmuen og morfin gennem tiderne

Her indholdet af 2004 udgaven:

Albert Gjedde:

Christian Bohr og de syv små Djævle: Et lærestykke i 4 akter om iltdiffusionsstriden mellem Christian Bohr og August Krogh

 

Annette Frölich:

Dansk Feltkirurgi i perioden mellem Kristi fødsel og år 500

 

Bernhard Jeune:

Descartes og medicinen

 

Svend Norn & Poul R. Kruse:

Hjerteglykosider: Fra oldtiden over Witherings digitalis til endogene glykosider

Caspar Roed:

Hospitalvæsenets udvikling i København: Fra 1700-tallet til slutningen af 1880erne

Mogens Norn:

Mørkesyn og adaptation i dansk oftalmologi: 1889-1940

Jette E Kristiansen, Oliver Hendrics & Henrik Permin:

Breve fra Nobelpristageren Paul Ehrlich til direktøren for Statens Serum Institut, Thorvald Madsen

Mette Niebuhr, Jeanne G. Christensen & Henrik Permin:

Fra forvalter til vaskepige: Aspekter af personaleforhold på Københavns Kommunehospital i tiden efter åbningen i 1863

Henrik Permin & Jørgen Therkelsen:

Nervelæge og professor Daniel Jacobsen (1861-1939): Tegnet af venner og patienter