Fødeselsanstalten i Jylland (F.i.J.) med "Professorboligen"

øverst til højre i billedet

 

Det ville ifølge Hovesen være "et scoop" at erhverve denne pragtfulde bygning fra 1910 som museum, placeret som den var på universitets- terrænet og som tilmed indeholdt Victor Albecks (1869-1933) historiske spisestue, hvor Aarhus Universitetets tilblivelse og grundlæggelse som bekendt var blevet besluttet.

 

Hovesen opsøgte daværende amtssygehusdirektsr Niels Vinther Møller

(død 5. november 2001), som traditionen tro slog ud med begge arme og erklærede, at en overdragelse af huset til det tænkte formål overhovedet ikke kunne komme på tale, men han lyttede dog med opmærksomhed på Hovesens argumenter. Et par dage efter kontaktede den bedrøvede Hovesen mig, og bad mig tage en samtale med direktøren, idet han mente at denne nok ville lytte opmærksomt på mig i min egenskab af gammel tillidsmand. Jeg udbad mig da en samtale med Vinther Møller, og inden mødet kom forsynet mig til stor hjælp!

Som gammel århusdreng færdedes jeg jo dagligt i den centrale del af byen, og det var netop i de dage, at de såkaldte slumstormere eller BZ-ere opererede. Jeg havde noteret mig deres besættelse af nogle tomme huse i Mejlgade, Rosensgade, Mindegade, Nørre Alle og Høegh Guldbergsgade - og minsandten om jeg ikke en dag observerede, at nogle af besætterne med stor interesse inspicerede forskellige huse på universitetsområdet, herunder med særlig intens interesse den tomme professorbolig på F.i.J. Jeg nævnte i samtalens løb dette for Vinther Møller, og gjorde opmærksom på, at et tomt hus netop var dominerende på besætternes ønskeseddel!

 

Vinther Møller blev lettere chokeret og afbrød hurtigt vor samtale, idet han straks ville undersøge denne sag noget nærmere. Dagen efter vort møde modtog Hovesen et kort brev fra Vinther Møller, hvori han beder ham sende en formel ansøgning til sygehusudvalget under Århus

Amt.

 

Mindre en en måned efter kom svaret:

"Sygehusudvalget under Århus Amt har vedtaget at stille hele professorboligen på F.i.J. til rådighed til museumsformål, kvit og frit, uden lejeafgift og med el, vand og varme betalt".

Tillige ville man, ligeledes kvit og frit, stille den på F.i.J. tjenestegørende

portør til fuldtidstjeneste som en slags kustode, og som samtidig skulle have overopsyn med den tilhørende have og den planlagte medicinske urtehave.

 

Vinther Møller ringede herefter kort og kontant til Hovesen og sagde:

"Værs'go' Hr. Hovesen - et museum: Kvit og frit !

Medicinhistorisk Museum i den gamle professorbolig

set fra Nørrebrogade, omkring 1977

 

Da man ingen formue havde, var problemet nu at skaffe penge til museets indretning, bl.a. med diverse montre, som var temmelig kostbare. En indsamlingsrunde gik imidlertid over al forventning:

Det lægevidenskabelige fakultet skænkede 20 000 kr., Novos Fond 25.000 kr., Århus Oliefabriks Fond 15.000 kr., Bryggeriet Ceres 5.000 kr. og Vilh. Kiers Legater 25.000 kr., ialt 90.000 kr.

 

Museet kunne nu etableres som en selvejende institution, og der blev dannet en bestyrelse med repræsentation fra Selskabet, Universitetet, Århus Amt og By, og man søgte kontakt til Amtsmuseumsrådet og Statens Museumsnævn.

Indvielse af Medicinhistorisk Museum

Den egentlige indvielse af museet fandt så sted ved en stor højtidelighed den 20. marts 1982, hvor formanden for Århus Amts Sygehusudvalg Søren Vestergaard (V) erklærede museet for åbnet. Jeg havde den store glæde, at være sekretær og medlem af museumsbestyrelsen

27.05.1982 - 28.03.1994.

Overlæge Ejnar Hovesen holder tale ved indvielsen

af Medicinhistorisk Museum

 

Museet kom til at fungere fint med offentlig adgang og mange besøgende indtil området ved F.i.J. skulle renoveres med forbindelse over Nørrebrogade til AKH, og museet, den gamle professorbolig måtte dermed nedrives.

 

Planerne om et nyt museum, et videnskabshistorisk museum med medicinhistorien som integrerende part var da allerede vidt fremskredne.

Hovesen og professor Olaf Pedersen (1920-1997) havde i lang tid

arbejdet med planer om at etablere et fælles museum på en universitetsgrund. Det var Olaf Pedersen magtpåliggende at komme tæt på Universitetet, idet Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg med sin meget store og stadig voksende videnskabshistoriske samling jo lå lidt langt borte fra undervisningsstederne.

 

Man havde som så mange andre kig på den vel nok dyreste universitetsgrund på området mellem Høegh Guldbergsgade og C. F. Møllers Alle - og "mirabile dictu" fik man grunden stillet til rådighed, og den 20. august 1991 kunne det første stik til det kommende Videnskabs- historiske Museum tages - og grundstenen kunne da under stort fremmøde med mange prominente gæster nedlægges 14. april 1992 af selveste Hs. Majestæt Dronning Margrethe II.

Dronning Magrethe II i samtale med Universitetes daværende Rektor Henning Lehmann ved nedlæggelse af Steno Museets grundsten

 

Museet kunne herefter i fuld udbygget stand åbnes for publikum i Påsken 1994 - og hermed begynder en helt ny historie !

 

Bent Langfeldt († 2008)