Middelalderen og oplysningstiden havde hver for sig kæmpet imod det absurde enten med
ritualer (kirken) eller med faktuelle data (videnskab). I dag er forholdende meget
anderledes, fordi der optræder nye og stærke deltagere i sundhedsspillet, som gør
situationen særdeles kompleks. Dette har også medført, at lægevæsnets selvforståelse
i dag har fået et væsentligt andet indhold.
De tidligere forhold i den medicinske verden blev voldsomme ændringer,
fordi de naturvidenskabelige tiltag førte til kontrol med infektioner ved direkte
bekæmpelse med kemiske eller fysiske midler, vaccinationer eller ændring i de sanitære
forhold som kloakering i de store byer. Man blev i stand til at bedøve patienterne før
de kirurgiske indgreb, hvilket var en revolutionerende udvikling.
Sundhedsvæsnet i Europa blev genstand for magtinteresser, som omfattede en blanding af
private og offentlige deltagelse, imidlertid er staten blevet en stadig vigtigere og
større partner i sundhedsvæsnet både i form af styring af retten til autorisering
læger og i form af kontrollen af de lægelige tiltag. Sundhedstilstanden blev øget
generelt, men statens indgriben førte til stærke reaktioner mod tvangsvaccinationer,
tvangssterilisation, tvangsundersøgelse af prostituerede.
I dag udøver i tiltagende grad den offentlige administration (staten,
regionerne), medierne, medicinalindustrien, patientforeningerne, lægerne selv og
patienterne stor indflydelse på sundhedsvæsnets ret til selv at afgøre, hvad der er
godt og skidt. Den medicinske etik er blevet det afgørende moment i såvel den statslige
sundhedspolitik som i de offentlige debatter, men dette har ført til uklarhed over
sundhedsvæsnets mål, at dets grænser i kampen mellem det absurde og virkeligheden bør
revurderes.
Aspekter af vivisektionens og antivivisektionens historie
Abstarct:
Vi har kendskab til, at vivisektion har været praktiseret i små 2500 år
- endda på mennesker. Harveys og Malpighis opdagelser inden for
kredsløbsfysiologien i det 17. århundrede kunne ikke gøres uden forsøg
på dyr. Den eksperimentelle fysiologi tager imidlertid først rigtig fart
i første halvdel af det 19. århundrede. Der er nationale forskelle:
Englænderne forsøger sig som gentlemen, medens franskmændene er skrupelløse.
Der er også eksempler på tidlig modstand mod vivisektion. Således var
Louis XIII's livlæge Jean Riolan Jr. antivivisektionist. England
vedtager en dyrebeskyttelseslov i 1825. Antivivisektionsbevægelsen får
imidlertid først rigtigt fodfæste og dermed betydning i sidste halvdel
af det 19. århundrede. The National Anti-Vivisection Society i London
grundlægges i 1875 af Miss Frances Power Cobbe. Samme år stiftes
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, og i 1891 beskyttes forsøgsdyr ved
lov i Danmark. Herhjemme kom Panum i skudlinjen men ville først ikke
diskutere med ikke-fagfæller. Presset blev imidlertid for stort, så blev
han nødt til at gå i dagspressen og forsvare dyreforsøgene. Han mente,
at nok led forsøgsdyrene, men deres ringere åndsevner gjorde det mere
tåleligt for dem at modstå smerten.
4. Valg til bestyrelsen (på valg er: Markil Gregersen, Lene Warner Boel, begge modtager
genvalg)
5. Valg af revisor
6. Eventuelt
- Overlæge lic. med. Magne Juhl:
Mange fødsler men ingen arvinger på Spøttrup hos ”Kongen af Salling”,
samt noget om personerne og om den tilbudte fødselshjælp fra jordemødre samt
distriktskirurg Stengel og krigsråd Tetens
Link til "Kongen af Salling", Nis Nissen - tryk her
Lørdag den 11. september
2010 kl. 11.00 til kl. 15.00
Udflugt til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup og Gammel Estrup Herregårdsmuseet,
Randersvej 2 og 4, 8963 Auning
Kl. 11.00 deltagerne mødes ved Gammel Estrup Herregårdsmuseets indgang i hovedbygningen.
Kl. 11.00 – 12.00 rundvisning i Gammel Estrup Herregårdsmuseet
Kl. 12.30 - 14.30 frokost i Dansk Landbrugsmuseums café
Frokosten koster omkring kr. 100,00 pr. person og afregnes direkte med caféen.
Kl. 14.30 – 15.00 møde med veterinærgruppen ved Dansk Landbrugsmuseum.
Fremvisning af deres indsamlede materiale og med besøg i det tilknyttede slægtsmuseum
– og arkiv.
Kl. 15.00 det officielle program slutter, men der er mulighed for – på egen hånd -
at se de øvrige udstillinger på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup.
OBS! Tilmelding til udflugten senest torsdag den 9. september til
Hanne Teglhus, Steno Museet, tlf. 8942 3989 eller på mail:
Efterår 2010
