Det uperfekte barn

Redigeret af Lise Funder & Morten A. Skydsgaard

Med bidrag af Lars Ole Andersen, Heidi Guthmann Birck, Frede Bro-Rasmussen, Kim Christiansen, Else Marie Kofod, Mary-Ann Kromann, Ion Meyer, Camilla Skovbjerg Paldam, John Philip & Arnold Schäfer

Medfødte handicap har altid skræmt, fascineret, frastødt - og kaldt på forklaringer.

Det uperfekte barn fortæller om, hvordan samfundet, videnskaben og kunsten gennem tiden har forholdt sig til børn med misdannelser. Kvindens indbildningskraft, underjordiske væsener, kemiske stoffer og kromosom nr. 21 er alle vigtige elementer i bogens brede fortælling om bestræbelserne på at forstå, udgrænse og afhjælpe det afvigende.

Teknologien spiller derfor også en hovedrolle i bogen. Bedre hjælpemidler og kommunikation og nye medicinske behandlinger har medvirket til, at handicappede børn i dag langt bedre kan klare sig selv. Samtidig truer fosterdiagnostikken med at fjerne det afvigende og misdannede, fordi forældre kan fravælge fostre med sygdomme og defekter.
Ti forfattere, hver især eksperter inden for deres område, fortæller her om det uperfekte barn set fra medicinens, kunstens, historiens og de handicappedes verden. Emnerne spænder vidt - fra handicappede børn i den danske folketro og i billedkunsten til thalidomidkatastrofen og fosterdiagnostikkens indførelse i Danmark.
Det uperfekte barn er rigt illustreret, bl.a. med Heidi Guthmann Bircks enestående skulpturer af misdannede fostre.


Berlingske Tidende
"Ikke alle børn fødes sunde og raske. Nogle gange går det rigtigt galt og de medfødte handicaps - de være sig større eller mindre - har gennem tiden optaget både læger, kunstnere, præster og lægfolk. Ti forfattere med hvert sit speciale fortæller hele historien i bogen Det uperfekte barn, som Morten A. Skydsgaard og Lise Funder har redigeret. Formål: At ruste lægerne til at tage del i den etiske debat om tilvalg og fravalg af handicappede børn."


Mette Fersum Lektørudtalelse
"Der er en del bøger om det at være født med misdannelser og handicap, men især debatbøger om fosterdiagnostik og etik. Denne er et godt supplement, fordi den belyser så forskellige vinkler. En udmærket bog, der på god vis får formidlet og samlet viden om medfødte handicap og misdannelser."



Ning de Coninck-Smith Social Kritik
"Det uperfekte barn er måske ikke lige en bog, som de nybagte gravide eller mor vil kaste sig over. Men for os andre, som har fået moderskabet på afstand - og for dem, som måske engang selv skal være forældre, er der meget nyttig og eftertænksom viden at hente. Bogen ender på en optimistisk note, men uden at romatisere. Aarhus Universitetsforlag har begået endnu en smuk bog, med mange fine og velvalgte illustrationer. Det tværfaglige greb fra folketro, over kunsthistorie til medicinhistorie er velvalgt..."

Aarhus Universitetsforlag, 198 kr,  160 sider,  2008 ISBN 87 7934 429 1

Det vidunderlige stof. Erindringer fra Radiumstationen i Århus 1914-2007

Af Birgitte T. Espersen & Anne-Lise Roager

Radiumstationen i Århus har eksisteret i næsten 100 år og er opkaldt efter stoffet radium, "det vidunderlige stof". Det meget kostbare radium blev importeret fra udlandet, og virkningen viste sig at være en lille revolution i behandlingen af kræftsygdomme på et tidspunkt, hvor behandlingen overvejende var kirurgisk. Ikke desto mindre var personalet ikke opmærksomme på stoffets skadelige bivirkninger, og mange forbrændte hænderne, mistede fingre eller fik alvorlige blodsygdomme, mens nogle få faktisk mistede livet.

<i>Det vidunderlige stof</i> er en rigt illustreret bog om de vilkår patienter og personale på Radiumstationen har været underlagt siden grundlæggelsen i 1914 og fortæller om den udvikling, behandlingen af kræftsygdomme og kræftsygeplejen har gennemgået, siden dengang man troede, at kræft var smitsom.



Jørgen Bollerup Johansen, Århus Stiftstidende
"Birgitte Espersen og Anne-Lise Roagers bog bobler af velskrevne anekdoter, detaljer og sygeplejefaglige emner."

Aarhus Universitetsforlag, 298,- kr, 269 sider, 2008, ISBN 87 7934 385 6

Thomas Bartholin: Anatomihuset i København 1662

Udgivet, oversat og kommenteret af Niels W. Bruun
med en efterskrift om anatomiske teatre i Europa af Hans-Otto Loldrup


Hvis man under gravearbejder ved Frue Plads fandt betydelige levn fra det syttende århundredes København, ville det nok vække en del opmærksomhed og tiltrække publikum med forhåbninger om at se, røre eller ligefrem selv finde arkæologiske genstande. Aviserne ville skrive artikler om det, og fjernsynet ville indkalde eksperter til at knytte fundene sammen til en helhed.
Alene gennem mediedækningen ville man få en oplevelse af et uventet og spændende møde med fortiden.
Også ved en følgende udstilling på f.eks. Nationalmuseet ville montrernes glas ikke udelukke suset fra en oplevelse af genstandene som autentiske.
En bog står anderledes stilfærdigt på sin hylde i 345 år og venter på at blive lukket op og lukket ind, men kan dog vise sig at rumme det hele og mere til. Thomas Bartholin (1616-1680) virkede som professor i anatomi ved Københavns Universitet og var internationalt anerkendt for sin påvisning af lymfekarrene (i konkurrence med svenskeren Oluf Rudbeck), og han ønskede med udgivelsen af denne bog i 1662 at give eftertiden en beskrivelse af universitetets anatomiske teater, hvor han selv havde foretaget offentlige anatomiske demonstrationer. I Bartholins bog kan man få svar på spørgsmål om, hvordan bygningen så ud (den nedbrændte i 1728), og hvad den rummede (bl.a. et naturhistorisk museum), og via de optrædende professorers trykte indbydelsesskrifter til de enkelte dissektionsforelæsninger kan man få indtryk af københavnernes holdninger til dette videnskabelige teater.
Der er lige den hage ved det, at Bartholin skrev på latin. Heldigvis findes der dog endnu i Danmark mennesker, som er i stand til at forstå latin, og som ønsker at videregive den overleverede viden til et større publikum. Et sådant menneske er Niels W. Bruun, og lad mig slå fast med det samme, at hans arbejde er kompetent og beundringsværdigt, således at Thomas Bartholin ikke kunne have ønsket sig det bedre.
Niels W. Bruun har ikke blot oversat hele teksten, men han har også forsynet den med en rigdom af kommentarer, nogle nødvendige for forståelsen, andre ud fra et overskud af kendskab til detaljer, som man vanskeligt selv ville kunne skaffe sig i løbet af mange år. Det er ikke oplysninger, man uden videre kan finde på nettet eller i opslagsværker, men kun ved læsning af andre 1600-tals forfattere og deres forgængere. Der var megen tyngende lærdom, som unge mennesker skulle tilegne sig, før de kunne gøre karriere på den tid, og det afspejler sig i teksten. Niels W. Bruun har haft tålmodighed til at gennemarbejde det hele, og det er meget betryggende, selv om man som moderne læser måske nøjes med at springe lystigt rundt imellem de utallige godbidder og glæde sig over de forrygende illustrationer.
Niels W. Bruun har tidligere udgivet denne tekst som et tillæg til en anden Bartholinpublikation. Denne gang får anatomihuset sin selvstændige udgivelse med mange flere kommentarer og en ny oversættelse, hvor meget lange sætningskæder er brudt op, så sproget virker mere indbydende. Bartholins sprog er dog så tæt forbundet med tankegangen, at der er grænser for, hvor meget man kan modernisere det uden totalt at miste særpræget.
Hans-Otto Loldrup har fuldstændiggjort beskrivelsen af det københavnske anatomihus med en 86 siders rigt illustreret gennemgang af det anatomiske teaters historie fra begyndelsen i Norditalien ca. 1300 og dets følgende udbredelse overalt i Europa. Bogen er i det hele taget et smukt værk.

Loldrups Forlag 2007. 272 sider. 375 kr. ISBN 8789242052

Anmeldt af af klassisk filolog Kirsten Jungersen

Forebyggelse Kontrol Rådgivning, Embedslægerne i 225 år

Redigeret af Nils Rosdahl og Gerda Bonderup

I anledning af Embedslægeforeningens 125 års jubilæum og Embedslægevæsenets nu ændrede status til en integreret del af Sundhedsstyrelsen uden selvstændig konto udgiver foreningen nu en publikation om embedslægernes historie. Den består af en række selvstændige artikler, hvoraf nogle er lidt ændrede genoptryk af tidligere artikler i Ugeskrift for Læger og Månedsskridt for praktisk Lægegerning, om embedslægevæsenets og foreningens historie og de opgaver, embedslægerne skulle udføre, samlede af Gerda Bonderup og Nils Rosdahl som redaktører.
    Bogen deles i en kronologisk og en tematisk del, hvor Gerda Bonderup i den kronologiske del skriver om det tidlige embedslægevæsen indtil ca. 1880, medens Nils Rosdahl deler den senere op i 3 dele: Mod et moderne sundhedsvæsen 1877 – 1914, Langsomme reformer og verdenskrige – tiden 1914 – 73 og Evalueringer og strukturændringer 1973 -2007. Tage Grodum og efter hans død fuldendt af Jens Misfeldt skriver om embedslægeforeningens historie med omtale og fotografi af samtlige formænd. Endelig skriver Claus Lundstedt om Stadslægen i København gennem 365 år suppleret med bidrag af Bonderup og Rosdahl.
    I den tematiske del skriver Henrik L. Hansen og Anne Fabricius om Miljømedicin, Tove Rønne om embedslægernes arbejde med smitsomme sygdomme, Jan Fouchard om embedslægernes opgaver ved patientklager og fagligt/personligt tilsyn med sundhedspersonalet i vore dage samt Om tilsyn med sådanne anstalter, hvor flere mennesker holdes samlede. Endelig skriver Henrik L. Hansen om Retsmedicin i embedslægevæsenet.
    Bogen beskriver kort udviklingen i de offentligt ansatte lægers arbejde fra at være også praktiserende læger til at kun beskæftige sig med det administrative og det kontrollerende arbejde. Strukturen af medicinalvæsenet blev i grove træk fastlagt med Medicinalkommissionen af 1908, som gennem 13 år foreslog den struktur, som, justeret med de ændringer, som samfundsudviklingen medførte, stadig gælder. Embedslægerne står i øjeblikket over for ændringer i deres status som selvstændigt væsen inden for Sundhedsstyrelsen, så der er en vis grund til at gøre status. I den tematiske del beskrives embedslægernes arbejde med tilsyn af medicinalpersonalet, kontrolfunktion m.h.t. hygiejne og miljø og overvågning af sygdomsforekomster. Opgaver, som vi almindelige læger næppe påskønner efter fortjeneste, men ikke desto mindre er helt nødvendige for velfærden. Bogen har vel størst interesse for embedslægerne, også som en statusberetning, men vi andre kan også have glæde af at blive mindet om nødvendige lægelige funktioner, om den Forebyggelse, Kontrol og Rådgivning, som vi i det daglige ikke tænker så meget over.

Anmeldt af Niels Kristoffer Jensen

Pris incl. Forsendelse 150.- kr. henvendelse til Nils Rosdahl, Borgevej 22, 2800 Lyngby, e-mail: nrosdahl@dadlnet.dk

ISBN 978 87992048 0 9

De praktiserende læger i Danmark 1800-1910. Træk af det historiske grundlag for almen medicin

og

Alment praktiserende læger i Danmark 1900-2000. En professionshistorie

Af Nick Nyland

 
Den første bog er en revideret udgave af forfatterens ph.d. afhandling fra 1999, og forfatteren skriver selv, at den anden bog er en fortsættelse af ph.d. afhandlingen. Nick Nyland skriver i den anden bog, at den handler om praktiserende læger og i første række henvender sig til disse. Det er dog alt for beskedent af forfatteren at nøjes med de praktiserende læger som målgruppe. Nok er begge bøger primært set ud fra sygdomsdiagnosticerende og behandlende lægers synspunkt, men det bliver også i nogen grad ud fra patienternes synspunkt, idet forfatteren i den første bog giver en slags oversigt over de reelle diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder, som stod til rådighed fra tidernes morgen, samt dækningen af den medicinske og kirurgiske service for befolkningerne. En slags medicinens historie, som supplerer de sædvanlige medicinhistorier, der mere fokuserer på de store fysiologiske og medicinske erkendelser gennem tiderne og på koryfæerne, som gjorde opdagelserne.
    1800tallet var det århundrede, hvor humoralpatologien blev forladt og grundlaget for nutidens medicin blev lagt, også sammenlægningen af universitetsmedicinen med den profane, men nok mere nyttige barberkirurgi til enhedsmedicin. Vi får gennem bogen et godt indtryk af, at alt dette var en proces og ikke skete på én gang. Der var heller ikke så store skel mellem de forskellige slags læger, en læge kunne beherske al diagnostik og terapi! Det var også dette århundrede, hvor samfundet eller staten opdagede, at det kunne være nyttigt ikke alene for borgerne, men også for staten at ofre sundhedstilstanden opmærksomhed. Alt dette beskrives i den første bog. I tilgift får man som en beskrivelse og eksempel på en af datidens praktiserende læger digteren og stiftsfysikus
Emil Aarestrup forhold som praktiserende læge og noget om hans retssag mod byretsdommer Schwensen i Nysted. Endvidere lidt om de forskellige måder at angribe medicinhistorien på: traditionel, social, kritisk og ”modkritisk” medicinhistorie. Det sidste kan være nyttigt for mere jævne læger som nærværende anmelder, men også interesseret i historien.
    Bog nr. 2 omhandler mere specifikt organiseringen af de alment praktiserende læger, som efterhånden bliver et særligt speciale inden for lægegerningen, med bogens ord, fra helfagslæge, hvor huslægen klarede de hele, til delfagslæge, der i stigende grad henviste til speciallæger. Men i forbindelse hermed kommer forf. ind på mange emner, som ikke alene har interesse for de alment praktiserende læger. Sygekassernes begyndelse blev omtalt i den første bog, men her får vi historien om deres blomstringstid og sluttelige nedlæggelse for at blive erstattet af den rent statsbetalte sygesikring. Der er en del om den offentlige sundhedspolitik, og de praktiserende lægers holdninger og bidrag hertil med op og nedgangsperioder for de alment praktiserende læger.
    Begge bøger er smukt illustrerede med mange interessante og oplysende billeder. . Vi får historien om, hvorledes befolkningen gik fra at være henvist selvbehandling og ”kloge folk” til muligheden for sygdomsforebyggelse og behandling hos en professionel lægestand. Det synes, som om det kan mærkes, at bøgerne ikke er skrevet af professionelle historikere, men af en læge, hvis sprog og synspunkter mere umiddelbart forstås af læger.

Bog 1: Odense uden år. ISBN 8789375874. 334 sider. 333 kr. Bestilles hos www.SAXO.dk

Bog 2: Odense 2006. ISBN-10: 8789021134, ISBN-13: 9788789021134. 158 sider. 150 kr. Bestilles hos forfatteren: nicknyland@dadlnet.dk.

Anmeldt af Niels Kristoffer Jensen

Polio. Historien om den store polioepidemi i København i 1952

Af Paul Warwicker

Under omtalen af denne bog angives det, at forfatteren havde undret sig over, at endnu ingen havde fortalt historien om dette stykke dansk medicinhistorie, som forløbet af polioepidemien i efteråret 1952 havde været, og som havde givet genlyd over hele verden. Videnskabeligt er historien nok beskrevet, men en sammenhængende beretning indeholdende beskrivelser af de medicinske hovedpersoner og set mere ud fra de involverede parters, særligt studenterventilatørernes synspunkt findes ikke. Af denne type findes stort set kun et lille skrift: Polioepidemien i Danmark 1952 -1953, på 24 sider udgivet udgivet af Medicinsk-Historisk Samling, Næstved, omhandlende lidt om forløbet og 7 studenters personlige erindringer om arbejdet som studenterventilatører.
    Warwicker vil med denne bog fortælle en mere sammenhængende historie med en smule om polioens historie, en del mere om den situation, som epidemien i 1952 satte hospitalsvæsenet i, og hvorledes denne katastrofale situation blev grebet an med omtale af den nytænkning i behandlingsprincipper, situationen gav anledning til. Resultatet blev som bekendt en helt ny og effektiv behandling af kronisk respirationsinsufficiens.
    Der er kun lidt om omverdenens og mediernes reaktion, situationen er primært set ud fra studenterventilatørernes verden. Forfatteren har talt med adskillige af de daværende studentermedhjælpere, kaldet ventilatørerne, blandt andre nogle af dem fra Næstved, som har udgivet tidligere omtalte skrift fra Medicinsk-Historisk Samling i Næstved. For mange af de studerende var dette deres første introduktion til hospitalsverdenen, til alvorligt syge mennesker, og dette har tydeligvis gjort et dybt indtryk, i særdeleshed da disse unge mennesker tydeligt kunne føle, at deres indsats gjorde en forskel på liv og død. Mange var kun på 1. del, en del var netop begyndt på studiet, på den dengang såkaldte kantusse. På sin vis var de helt ukvalificerede. Den eneste kvalifikation de havde, var, at de var normalt begavede og måtte forventes at være tilstrækkeligt ansvarsbevidste. Der var nok en slags instruktion før man kunne begynde, men mange blev kastet lige ind i arbejdet med kun 5 minutters instruktion fra den mere eller mindre udmattede forgænger. Da det gik hedest til, var der flere, som måtte tage to vagter a 8 timer i træk, jeg hørte endda om nogle, som havde siddet i 24 timer med kun få minutters afløsning en gang imellem. Alternativet havde været, at så havde der ikke været nogen til at trække vejret for patienten.
    Udover beretningen om dramatiske start på erkendelsen af muligheden for langvarig kunstig ventilation giver bogen et lille indblik i den hierarkiske struktur af datidens hospitalsvæsen. Henrik Permin giver i et efterskrift et lille rids over Blegdamshospitalets historie og videre skæbne samt korte CVer for de i bogen omtalte læger, også disse, som dengang var studerende.
    Rundt omkring i landet må der stadig sidde adskillige (pensionerede) læger som nærværende anmelder, der fik en slags ilddåb på lægegerningen ved at være studenterventilatørventilatør i 1952. For sådanne kan bogen være et minde om en betydningsfuld tid i deres ungdom. Ventilatørorganisationen var også starten på vagtbureauet, som siden har været en værdifuld økonomisk hjælp til utallige studerende. For de læger, som ikke har været ventilatør eller vagt, er bogen ikke uden interesse ved at give et lille indblik i, hvorledes ”nøden lærte nøgen kvinde at spinde,” og et indblik i hospitalsstrukturen dengang. Jeg har i det mindste læst bogen med stor glæde og vil gerne anbefale den til andre.
       

Gyldendal 2006. 178 sider. Pris 199,00 kr. ISBN 87-02-04256-8.

Anmeldt af Niels Kristoffer Jensen

Ole Bang - og en brydningstid i dansk medicin

Af Morten A. Skydsgaard

Morten A. Skydsgaards værk Ole Bang og en brydningstid i dansk medicin omhandler lægen Ole Bang (1788-1877) og den moderne lægevidenskabs begyndelse i 1800-tallet.

Ole Bang var førende indenfor sin tids lægevidenskab. Men i eftertiden er han blevet fremstillet som en læge, der hang fast i den hippokratiske lægekunst, og som stod i vejen for den moderne medicins udvikling i Danmark. Forfatterens ærinde er at revidere denne noget ensidige opfattelse af Ole Bangs virke og påpege hans bidrag til den moderne lægevidenskab.

Bogen består af elleve kapitler, der er skrevet i et velformuleret og præcist sprog. Teksten understøttes af et passende antal illustrationer i form af skemaer over berørte oplysninger og tegninger, malerier og fotografier af omtalte personer og genstande, kilder o.l. Bagerst i bogen findes bl.a. en omfattende notefortegnelse og en liste over det tilgrundliggende kildemateriale og litteratur. Endvidere indeholder bogen et indeks og en praktisk tidstavle over de vigtigste begivenheder i Ole Bangs liv og karriere.

Fremstillingens første og indledende kapitel opridser kort Ole Bangs person og karriere. Herefter beskrives den berørte periode som en brydningstid for lægevidenskaben. I begyndelsen af Bangs karriere tog lægens arbejde udgangspunkt i undersøgelser af patienten ved sygesengen. Bang var en banebrydende fortaler for disse kliniske undersøgelser og en individuel behandlingsform. Med årene kom disse metoder imidlertid til at stå i kontrast til den mere naturvidenskabelige tilgang, der vandt indpas i slutningen af Bangs karriere.

Det andet kapitel omhandler mere indgående Bangs baggrund og opvækst og de første tredive år af hans karriere. Efter at have bestået sin eksamen blev han bl.a. huslæge, doktor og siden professor ved Det medicinske Fakultet og overmedicus på Frederiks Hospital. Det efterfølgende kapitel beretter om Bangs betydningsfulde rolle i oprettelsen af en samlet lægeuddannelse. I det fjerde kapitel behandles Bangs medicinske tænkning og ideer og det læringsmiljø og den videnskabelige debat, som han indgik i. Imens omhandler det femte kapitel og sjette kapitel Bangs forskellige medicinske praksiser.

Fremstillingens syvende, ottende og niende kapitel er mere generelle skildringer af samtidens store epidemier af tyfus, barselsfeber og kolera og Bangs og de øvrige lægers forsøg på at bekæmpe dem og deres debatter herom. Tiende kapitel beskriver de sidste 30 år af Bangs karriere, hvor han stadig var huslæge men efterhånden mistede sin betydning som videnskabsmand som følge af, at han holdt fast ved den gamle hippokratiske lære og ikke antog lægevidenskabens naturvidenskabelige udvikling. Det ellevte og afsluttende kapitel belyser og nuancerer Bangs og brydningstidens eftermæle.

Ole Bang og en brydningstid i dansk medicin er et særdeles vellykket værk af flere grunde.

For det første opfylder det på en fin og overbevisende måde sit mål om at revidere og nuancere eftertidens opfattelse af Bangs virke som læge og hans bidrag til dansk moderne lægevidenskab. Ikke alene påviser det, at Bang bidrog til lægevidenskabens udvikling på flere centrale punkter. Det skildrer også en række nuancerede sammenhænge og aspekter i både Bangs karriere og hele den lægevidenskabelige verden og debat. Herved overbevises læseren om, at også dengang var tingene mere komplicerede end som så, og på den vis nuancerer værket også eftertidens opfattelse af datidens lægevidenskabelige miljø og dennes udvikling som helhed.

For det andet er også forfatterens løbende inddragelse af en række relevante detaljer og aspekter i Bangs person og liv, samtidens lægevidenskabs problemstillinger og diskussioner og det øvrige omgivende samfund meget vellykket. Det gør bogen til ikke blot en skildring af en mand og hans ærinde, men også til et samtidsbillede, der er meget helstøbt og fint og nuanceret tegnet.

Jeg kan derfor varmt anbefale værket til alle, der enten interesserer sig specifikt for medicinens og lægevidenskabens historie eller mere bredt for 1800-tallets historie. Læst som helhed giver fremstillingen et godt tidsbillede. Men dens indeks og opbygning i tematiske kapitler, der fint kan stå og læses for sig selv, gør den også velegnet til en mere tematisk læsning.

Anmeldt på hjemmesiden  historie-online.dk af :

Lene Tranberg, cand. mag. i historie og dansk, Langelands Museum

Bogen udgivet af  af Aarhus Universitetsforlag

350 sider, 348 kr.

Science and technology in medicine. An illustrated account based on ninety-nine landmark publications from five centuries

 

Af Andras Gedeon.

En lækker bog at få i hånden med et stort, vel indplaceret og fint reproduceret billedmateriale. Forfatteren Andras Gedeon (f. 1946) er uddannet som ingeniør og har arbejdet som forskningsleder i flere svenske medikotekniske firmaer og gennem mange år været interesseret i historien. En facil tekst om 100 mænd og en kvindes (Marie Curie) medicinvidenskabelige opdagelser. I alt 99 opdagelser, der har haft stor betydning for den medicinske forskning strækkende sig fra Albrecht Dürers »matematiske« tegninger af den menneskelige krop, der udkom posthumt i 1528, og frem til Michael Phelps »Application of annihilation coincidence detection to transaxial reconstruction tomography« om PET fra 1975.

På den ene side er den pågældende forskers cv kort omtalt og perspektivering af den pågældende opdagelse op til nutid. På den modsatte side er aftrykt en side fra dette arbejde eller fotografier af det pågældende instrument, og på de næstfølgende to eller fire sider arbejder af samme forfatter eller andre, der har haft en betydning inden for det pågældende emne. Mange af navnene siger måske én ikke umiddelbart så meget. Her kan nævnes Sanctorius Sanctorius (1561-1636), der er omtalt med tre epokegørende opdagelser, idet han var den første læge, som forsøgte at kvantitere en sygdom: pulsmåler, lægetermometer, hygrometer og vægt til bestemmelse af vægttab pga. perspiratio insensibilis. Den engelske Christopher Wren, der beskrev den første blodtransfusion (1665) og i dag bedst kendt som arkitekten, der bl.a. byggede St. Pauls's Cathedral i London. Englænderen Charles Kite, der i 1788 ved hjælp af en elektrisk deviser kunne give et elektrisk stød, der fik hjerterytmen i gang igen på et tre år gammelt barn, der var faldet ud af et vindue. Grundlæggeren af faget klinisk biokemi, kemikeren Donald Dexter Van Slyke, der arbejdede på Rockefeller Instituttet i New York, hvor mange danske læger har arbejdet i hans laboratorium, hvilket udmøntedes i disputatser. Van Slyke kunne tale dansk, og i sit andet ægteskab blev han gift med en dansk kvinde. Ingen dansker er nævnt blandt de væsentligste arbejder, men Marie & August Kroghs arbejder om diffusionsforholdene i lungerne er omtalt som en udløber af Gustav Magnus' arbejder om koncentrationerne af blodgasserne i arterier og vener hos heste; og Poul Astrups pH-måling af blodet, der blev udviklet under den københavnske polioepidemi i 1952, og også i dag har stor betydning ved arteriepunkturmålinger; kaldes stadig i visse lande en »Astrup-måling«. Med de mange illustrationer er det en nydelse at læse om de sidste 500 års medicinhistoriske udvikling, og det giver lyst til at søge dybere ned i de forskellige emner.

PS: Nobelmuseet i Stockholm har frem til den 4. august 2006 en udstilling »Läkekonst bliver vetenskap«, hvis illustrationer alle er med i denne bog.

New York: Springer Verlag, 2006.
551 sider. Pris: 74,95 euro.
ISBN 0-387-27874-5

Boganmeldelse ved Overlæge Henrik Permin

(E-mail: hp16@bbh.hosp.dk)

Kilde: Ugeskr Læger 2006;168(26):2608

"af yderste Vigtighed for det hele Borgersamfunds Tryghed".  

   Medicinalberetninger og deres anvendelsesmuligheder i

   historisk forskning

 

 

Redigeret af Gerda Bonderup, Jørgen Mikkelsen og Lisbeth Skjernov.

Siden 1803 har alle læger haft pligt til hvert år at udarbejde redegørelser om de aktuelle sundhedsforhold inden for deres områder. Disse medicinalberetninger er fremragende kilder til sundhedsvæsenets historie, men indeholder også mange interessante oplysninger om sociale forhold. Desuden kan nogle beretninger anvendes til belysning af lokalpolitiske konflikter, kulturforskelle mellem embedsmænd og den jævne befolkning, offentlige institutioners indretning m.m. Medicinalberetningerne er også meget velegnede til lokalhistoriske undersøgelser, ligesom de kan give slægtsforskere nyttig baggrundsviden om levevilkår i forskellige dele af Danmark siden 1800. Endelig er de af stor værdi for læger med interesse for medicinsk historie.

"af yderste Vigtighed for det hele Borgersamfunds Tryghed" er en kombineret antologi og kildeudgivelse. Otte forskere har hver især skrevet en artikel, hvor de anvender medicinalberetninger fra 1800-tallet til belysning af et bestemt emne, og i tilknytning til artiklen har de gengivet et udvalg af de beretninger, som artiklen bygger på.

Emnerne spænder fra koppevaccination og børnesygdomme til selvmord og andre "ulykkelige hændelser" samt de praktiserede lægers arbejdsvilkår og behandlingsmetoder. Nogle artikler har landsdækkende karakter, mens andre er regionalt afgrænsede. F.eks. er der et bidrag om sundhedsforhold på Færøerne og et om fattigvæsenets læger i hertugdømmet Slesvig. Der er også en artikel om en af de mest markante skikkelser blandt 1800-tallets embedslæger. Desuden indeholder bogen en sammenlignende analyse af medicinalberetninger og andre former for indberetninger om sundhedsforhold i tiden omkring 1800. Bogen slutter med en fyldig ordliste over medicinske udtryk.

Ny udgivelse fra Kildeskriftselskabet. 491 sider, indbunden.

200 kr. + forsendelse (efter 1. februar 2006: 300kr. + forsendelse)

Bestil via Kildeselskabets hjemmeside.

Emil Cold 1865-1953. Læge i Esbjerg - Lægen og mennesket, tiden og stedet.

Af Aja Høy-Nielsen.

Denne biografi handler om en nøgleperson i opbygningen af Esbjergs sundheds- og sygehusvæsen. Emil Cold, som han hed, kom til Esbjerg i 1900 og virkede her som læge i de næste 50 år. Først og fremmest var han sygehusets overlæge i knap 36 år og fik herved stor betydning for dets udvikling og kultur. Han havde det overordnede ansvar for sygeplejen, og i kraft af sit helt usædvanlige og fine samarbejde gennem 25 år med oversygeplejerske frk. Karen Johanne Nielsen medvirkede han direkte til stedets velrenommerede sygepleje og indirekte til forbedringer inden for dansk sygeplejes udvikling. Samtidig virkede han også som praktiserende læge og senere, i knap 30 år indtil 1950, påtog han sig formandskabet for Esbjerg Hjemmesygepleje. Dette formandskab resulterede i en udvikling af hjemmesygeplejen, som i 1947 blev bemærket positivt af Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen og fik dermed betydning for udformning af loven om hjemmesygeplejen i 1957. I nogle år var Cold også overlæge for kommunens patienter på Sct. Joseph Hospital, og i andre år påtog han sig opgaven som tilsynsførende læge på et rekonvalescenthjem i Hjerting. Ved sit sociale engagement medvirkede han i høj grad til at forbedre forholdene for de svageste borgere, de syge og de gamle.

Bogen bidrager til et protræt af Emil Cold både som læge og familiemenneske. den afdækker endvidere de værdier og holdninger bag sammenhængen i hans liv og værk. Cold er sat ind i en social, kulturel og samfundsmæssig kontekst med en ret bred beskrivelse af det værdi- og menneskesyn, der udgik fra hans familiære baggrund. Dernæst afdækkes, hvordan og i hvilken grad han agerede ellere reagerede på de problemer og udfordringer, han mødte lægefagligt og privat. Især fokuseres der på de konsekvenser, Esbjergs hastige vækst og deraf følgende social-politiske problematikker havde for hans virke for sygehuset og i forhold til medarbejdere og patienter - samt politikere. Også livet i den store familie indgår i portrættet af Cold for at finde konsistens i hans liv og værk. Familien var ikke uden betydning, bl.a. var hans hustru søster til tidens store læge, Nobelpristageren Niels Finsen.

Colds lønforhold i forhold til datidens generelle lønniveau:

"Overlæge Cold indtægter bestod af følgende:

2.000 kr. grundløn ved sygehuset

1.000 kr. i tillæg for operationer og enestuepatienter (år 1902)

4.291 kr. i indtægt som sygekasselæge og praktiserende læge

7.291 kr. i alt

 

For denne løn stod han stil rådighed for sygehuset, sygekasse- og privatpatienter hver døgn året rundt.

Ifølge skatte- og mandtalslister for Esbjerg Købstad år 1900 var indtjeningen følgende:

Borgmester Lyngbye 6.000 kr., sagfører Hansen, kalds kapellan Melbye 3.100 kr.,Grosserer Pagh 15.000 kr., typograf 1.200 kr., lærer 700-800 kr., lærerinde 600-800 kr.,Smede- og skomagersvend 700 kr., arbejder 300-550-700 kr."

Udgivet af Esbjerg Byhistorisk Arkiv. Trykt med bl.a. tilskud fra Jydsk Medicinhistorisk Selskab.

Normal udsalgspris: 198,00 kr. Ved bestilling inden 1. juni 2006 er prisen 128,00 kr.

Bestilling via tel.: 7616 3900 eller byhistoriskarkiv@esbjergkommune.dk