SYGEHUS HISTORIE
Århus Kommunehospital
Kommunehospitalet tages i brug den 7.
november 1893 i den daværende hovedbygning
(senere børneafdeling, bygning 1). Bygningerne blev tegnet af
arkitekt Thomas Arboe og omfattede hovedbygningen og to afsondrede
epidemibygninger samt læge- og inspektørbolig. Hospitalet
havde 140 senge og en overlæge - Christian Weis - to
reservelæger, fire søstre, en husbestyrerinde, en elev fra
Røde Kors, 14 piger og tre karle.

|
| I 1913 deles den blandede
afdeling i hovedbygningen i en kirurgisk og en medicinsk afdeling med
samtidig overflytning af de epidemiske patienter til det nyoprettede
Marselisborg Hospital. Kirurgisk afdeling forbliver i hovedbygningen,
mens medicinen først flytter ind i de gamle epidemibygninger og
senere i 1918 i en nybygning (bygning 3).
Holger Strandgaard bliver den nye kirugiske
overlæge, mens Aage Rahlff bliver overlæge for den
medicinske afdeling.

|
| Tuberkuloseafdelingen indrettes i 1923
i den gamle medicinske afdeling og i 1926 etableres
en tuberkulosestation og lungeklinik.

|
| I forbindelse med planer om udbygning af
hospitalet i 1931 vinder C. F. Møller og Kay
Fisker arkitekturkonkurrencen. De første bygninger fra
vinderprojektet bliver taget i brug i 1935:
røntgenafdeling, radiumstation og lysafdeling (bygninger 5 og
6).

|
| I 1938 står den nye
kirurgiske afdeling færdig (bygning 7). Efter flytningen af den
kirurgiske afdeling indrettes ny medicinsk børneafdeling i den
gamle hovedbygning i 1940 (bygning 1).



|
| Specialerne neurokirurgi og neurologi
får deres egen bygning i 1943 (bygning 9).

|
| Der indrettes midlertidige øjen- og
øreafdelinger i 1952. Øjenafdelingen
placeres på Sct. Josephs Hospital, og øreafdelingen i
et afsnit af tuberkulose- afdelingens bygning.
"Den kunstige nyre" starter i 1955
med at blive anvendt til patienter med nyresvigt i det af
professor Blixenkrone-Møller nyoprettede dialyse-afsnit.

I årene 1957-59
bliver "Højhuset" (bygning 10) successivt taget i brug af
neurologisk og neurokirurgisk afdeling, øjenafdelingen og
øre-næse-hals afedlingen.

|
| I løbet af 1960'erne
udvides de kirurgiske afdelinger og radiumstationen betydeligt med
flere tilbygninger til de eksisterende bygninger.

|
| I 1967 indvies den nye
administartionsbygning (bygning 4).
Endoskopisk laboratorium oprettes i 1972,
som det første i Skandinavien.
Nyt Medicinerhus indvies i 1980
(bygning 2A).
I sommeren 1990 udbryder
brand i tagetagen af medicinerbygningen (bygning 3). Efter hurtig
og effektiv indsats lykkedes det at redde alle patienter i god behold.
I oktober måned 1994
genindvies bygningen med nye opgaver: bl.a. indeholder bygningen nu
specialer for sygdomme i bevægelsesapparatet (f.eks. reumatologi).
Patienthotellet oprtettes i 1997.
Samme år lukkes Ortopædisk Hospital og afdelingerne flytter
ind i Århus Kommunehospitals bygninger.
|
|
Kilder:
- Lokalhistorisk arkiv,
Hovedbiblioteket
- Rask op ad bakke. En
krønikke. Ebbe Kløvedahl Reich, Århus
Kommunehospital, 1993
- 1893-1968. Århus
Kommunehospital. Sygehusledelsen, 1968
- Jubilæum 100
år. Århus Kommunehospital. Kredsløbet, 1993
|
|
|